Når ekspertise slår timetal: Fleksjob som den langsigtede løsning

Vi skriver december 2024. Ovre hos Byggeriets Uddannelser starter Tina Drejer søgningen efter en ny studentermedhjælper. Cirka samtidigt hos Jobcenter Gladsaxe får Hanne Gottliebsen endelig sit fleksjobbevis i hånden efter flere års sygdom som følge af Corona-senfølger.

Hendes arbejdsevne er nu 5,5 timer, men hendes evner som forsker og gymnasielærer i programmering og matematik er de samme. Tina skal imidlertid bruge en kollega på 15 timer til forskellige data- og statistikopgaver. Eller det troede hun i hvert fald.

For Hanne tager chancen og søger jobbet, selvom hun kun kan tilbyde 1/3 af timeantallet. Til gengæld tænkte hun, at hendes ekspertise kunne effektivisere nogle processer, så tiden slog til. Kort tid efter ringer telefonen. Byggeriets Uddannelser ville gerne vide mere om hendes skånehensyn for at sikre, de kunne tilbyde de rette rammer.

Det kunne de heldigvis, så i skrivende stund har Tina og Hanne været kolleger i 10 måneder. Det skyldes ikke kun Hannes høje faglighed, men også at der var en god chance for, at hun var en mere langtidsholdbar løsning.

Vi ansatte Hanne, da hun er overordentligt kvalificeret til de data- og statistikopgaver, vi ønskede at få løst. Og så spillede det også ind, at vi regnede med, at hun ville være hos os i længere tid end en studentermedhjælper, som typisk har kortere ansættelser, hvor de stopper, når de er færdiguddannede, forklarer Tina

En suveræn “gåde-løser”

Hannes primære ansvar er at indsamle og omsætte statistik fra en database hos Undervisningsministeriet. En opgave som hun ifølge hendes leder løser på suveræn vis og meget effektivt. Hurtigt udviklede hun f.eks. et program, der automatisk trækker og omsætter tal til spiselige præsentationer.

Jeg er enormt glad for at kunne udnytte min faglighed, selvom jeg kun har to formiddage om ugen. Mit arbejde er meget teknisk og består mest af programmering og at “smukkesere” diagrammer i excel. Men det er lidt som at løse gåder – jeg bliver glad i låget, når noget lykkes og er meget bedre hurtigere eller mere fejlsikret end før, fortæller Hanne

De resterende opgaver har de fordelt på andre medarbejdere. Så selvom de endte med en medarbejder på 5,5 timer fremfor 15 timer, er hullet i bemandingen ikke så stort, som det umiddelbart kunne se ud. For selvom der er knap 10 timer i forskel, frigiver Hannes evner og erfaring tid til, at hun kan nøjes med at arbejde færre timer.

“Skånehensyn er ikke et issue”

For Hanne er det vigtigt, at hun har forudsigelighed i sine opgaver og rolige rammer. Af samme grund har hun – i modsætning til sine kolleger – også en fast plads på kontoret. Det betyder meget for hende, at der ikke kommer for meget ”ind fra højre”.

De fik dog hurtigt brug for en ekstra foranstaltning. Da Hannes evner rygtedes, ville mange gerne trække på hendes ekspertise. Derfor skal kolleger gå via hendes leder, når de vil have hendes hjælp. Disse hensyn fylder dog ikke noget særligt for hendes chef. 

Jeg synes ikke, at det kræver særligt meget af mig generelt set udover at tilpasse opgavemængden og prioritere opgaverne sammen med Hanne. I samarbejdet nu er skånehensynene ikke et issue for mig. Vi har ramt et timetal og en form, som jeg har indtryk af, passer både Hanne og os rigtig godt.

Det bekræfter Hanne. Den gode stemning, der kendetegner hendes arbejdsplads, har gjort det nemt at falde til. Det samme gør det faktum, at hun er havnet på en hybrid arbejdsplads.

Mange andre arbejder en del hjemmefra eller har deres sædvanlige arbejdsplads et andet sted i landet. Så det er ikke usædvanligt ikke at sidde på kontoret hver dag, forklarer hun.

Gode råd

Tak til FleksAjob for at gøre mødet med casepersonen muligt.

Mød andre akademikere i fleksjob her…