Da Børns Vilkår ville styrke deres udviklingsarbejde, fandt de løsningen i et fleksjob. For hos Mette Agger Eriksens chef er fagligheden vigtigere end ansættelsesformen.

Hos Børns Vilkår havde vicedirektør, Steffen Raun Fjordside længe ønsket at løfte niveauet for de workshops, de kører både internt og med eksterne samarbejdspartnere for at understøtte organisationens udvikling – og ikke mindst – hæve kvaliteten af de materialer, Børns Vilkår bruger til at understøtte processerne.
Formålet var blandt andet, at deltagernes input bedre kunne komme i spil og langt bedre kunne anvendes i Børns Vilkårs arbejde for at stoppe svigt at børn og unge i Danmark. Han var dog i tvivl, om arbejdet rakte til en fuldtidsstilling og var derfor på udkig efter alternative måder at løse opgaverne på.
Så en dag dukkede Mette Agger Eriksen og hendes ph.d. i co-design op i hans indbakke. Hun bød ind med mere end 20 års erfaring i bruger-orienterede og tværfaglige co-designprocesser – med særligt fokus på materialers roller under workshops. 10 timer om ugen kunne hun hjælpe dem dengang – ovenikøbet med en lønrefusion på op til 50 % via den statslige fleksjobordning.
Steffens fokus lå dog udelukkende på opgaven. Dernæst på Mettes skånehensyn. For da vi spørger ind til, hvad tilskuddet betød i hans overvejelser, viser det sig, at det ikke var noget der indgik i Steffens overvejelser. Det var noget, han trygt overlod til sine kolleger i HR.
Faglighed trumfede fleksjob
Med en fortid i både SUMH og Danske Handicaporganisationer (DH) var fleksjobordningen ikke fremmed for vicedirektøren hos Børns Vilkår. Han havde endda været leder for flere medarbejdere i fleksjob i tidligere jobs. Så at Mette potentielt skulle ansættes i et fleksjob, var derfor underordnet.
For mig var det af mindre betydning, at det var i form af et fleksjob. Hendes faglighed matchede, og vi ville gerne være bedre til det, hun kan, forklarer han.
Og det, Mette blandt andet kan, er at understøtte udviklingskonsulenter og projekter i Børns Vilkårs arbejde med visuelle værktøjer, der baserer sig på viden og praksis fra designtænkning og co-design. En indsats som allerede har båret frugt.
Med Mette har vi løftet og professionaliseret vores udtryk udadtil. Vi oplever også, at deltagerne gør sig mere umage, fordi de nu har bedre redskaber til rådighed.
Samarbejdet har nu varet i halvandet år og er siden 1. august 2025 øget med to timer om ugen. De 12 timer fordeler de på tre dage med en mødetid kl. 10.30, så Mette har plads til at træne og hvile, inden arbejdsdagen som udviklingskonsulent begynder.
Gode råd
’Fokus på faglighed’ og ’kompetencer’ er de prompte svar, da vi spørger til gode råd – både til lederen, der overvejer at ansætte en person i fleksjob, og til kandidaten, der leder efter sit næste fleksjob.
Hvis man har et godt kendskab til funktionsnedsættelser, er man i Steffens øjne naturligt bedre stillet i mødet med en potentiel ny medarbejder i fleksjob og til at få øje på det, kandidaten kan på trods af – eller måske i kraft af – funktionsnedsættelsen.
Men selv hvis man står over for en arbejdsgiver med et stort kendskab til fleksjob, er det ifølge ham stadig alfa og omega, at den fleksjobsøgende fokuserer på sine kompetencer fremfor sit funktionsniveau.
Man skal virkelig være skarp på, hvad man kan rent fagligt, og hvad man har brug for i forhold til skånebehov. Den der forventningsafstemning er enormt vigtig og i alles interesse. Derfor brugte vi også meget tid på at snakke om Mettes skånebehov i starten.
Det vil han også anbefale andre ledere at gøre – og til at være fleksible ift. de behov, der måtte vise sig. Men først og fremmest opfordrer han til, at de (også) fokuserer på det faglige match først.
Tak til FleksAjob for at gøre mødet med casepersonen muligt.
Mød andre akademikere i fleksjob her…

Fleksjob åbner døren for højt kvalificeret arbejdskraft
Hos khAG skulle de ikke langt hen i samarbejdet, før det stod klart, hvor meget deres nye medarbejder kunne bidrage med i hendes otte timer om ugen.

Fleksjob booster faglig bredde hos forskningsgruppe
I en forskningsgruppe på Aarhus Universitet, gør medarbejdere i fleksjob en forskel på flere fronter. Og så gør det en verden til forskel for den ene af dem, der brød ud af 10 års ledighed.

Kom tilbage til casekataloget.
Selv på nedsat tid kan man rykke meget – det har vi et helt katalog af cases, der beviser. For ofte kan akademikere i fleksjob det samme, som de kunne, før de blev syge – bare i færre timer og måske med et skånehensyn eller to.

Er I også en statslig arbejdsplads?
Så kan I få op til 50 % af lønnen til jeres kollega i fleksjob refunderet.
Læs mere her.