En af de mest sejlivede myter om personer i fleksjob er, at de er dyrere end ordinært ansatte. Men det passer (heller) ikke. Som arbejdsgiver betaler I kun for de timer, som jeres kollega i fleksjob arbejder. Og har I brug for mere støtte, findes der flere handicapkompenserende ordninger, I kan trække på.

Refusion fra første sygedag
For jeres medarbejdere i fleksjob har I altid ret til sygedagpengerefusion fra første sygedag. Har I ordinært ansatte, hvis funktionsnedsættelse medfører øget sygefravær, kan I ansøge om en §56-aftale, der giver ret til det samme.
Læs mere her.

Personlig assistance (PA)
PA-ordningen kan både bruges til medarbejdere på fuld tid og nedsat tid – og ved både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Ordningen finansieres af kommunen og kan se ud på mange måder – det afhænger af den person, den skal støtte. En PA kan fx skabe struktur og overblik, fungere som “hænder” eller “øjne” eller på anden måde være en praktisk hjælp på jobbet. Læs mere her.

Hjælpemidler – til glæde for alle
Mange personer i fleksjob indfrier deres vigtigste skånehensyn, når de kommer ned i tid. Er der behov for mere støtte for at få det maximale ud af deres timer, dækker kommunen udgifterne. Det kan fx være en særlig stol, støjreducerende høretelefoner eller noget tredje – så længe det ikke anses som et almindeligt arbejdsredskab.
En hel medarbejder for det halve?
Er I en statslig arbejdsplads?
Så kan op til 50 % af lønnen til jeres kollega i fleksjob refunderes med den statslige fleksjobordning.
Læs mere her.

