Med solid erfaring fra musikbranchen og mod på nye systemer trådte Lene ind i et nødlidende bogholderi hos spillestedet RADAR. I dag er hun ikke blot en stabil ressource — hun er en central del af personalet og et løft for den generelle trivsel.

Da Martin Aagaard faldt over Lene Ethelberg Jensens profil, var han ikke længe om at gribe røret. Omstruktureringer betød, at spillestedet RADAR manglede hjælp i bogholderiet. Og her lå en ansøgning fra en tidligere leder af en rytmisk kulturinstitution med mange års erfaring indenfor kunst, musik og kultur – inklusiv erfaring med administration og drift.
Det var dog ikke med lige akkurat de programmer, som RADAR benytter. Alligevel var Lene fuld af gå-på-mod og sagde i første omgang ja til en praktik. Selvom hun var imod at skulle arbejde gratis, så hun et behov for et nyt lønsystem og en mulighed for at hjælpe.
Praktikken blev hurtigt til to projektansættelser, og per 1. august 2025 blev hun fastansat. Lene og RADAR var et stærkt match fra start
Først og fremmest har Lene et brændende hjerte for musikken og et indgående kendskab til branchen og til de vilkår, som musikere arbejder under. Matchet var super alene på de parametre. Hun passer også menneskeligt til den kultur, vi har hernede. Det var meget tydeligt fra første møde. Alt i alt en god pakke af det hele, der skulle bruges, fortæller hendes chef
Fra 8 til 14 timer
Samarbejdet startede på otte timer om ugen og med en aftale om at se det an hen ad vejen. I dag er hun oppe på 14 timer. At de næsten har fordoblet hendes arbejdstid, skyldes et mix af hensyn til Lenes arbejdsglæde, opgavepres og fællesskabet.
Det viste sig hurtigt, at Lene måtte bruge flere timer, end hun var ansat til. Det var helt reelt og urealistisk, at hun skulle kunne nå sine ting på de timer. Ikke bare betød det, at vi måtte presse opgaverne igennem – der ville heller ikke være noget tilovers til at blive en integreret del af arbejdspladsen. Og så risikerede jeg også, at hun ville ønske at komme et andet sted, uddyber Martin.
Af samme grund er nogle af Lenes timer også øremærket det kontormøde, som hele personalegruppen deltager i hver 14. dag – også selvom det strengt taget ikke er nødvendigt for hendes opgaver. Men her bidrager hun og hendes brancheerfaring med meget. Og så er det med til, at hun kan føle sig som en ligeværdig del af personalegruppen, hvilket Martin vægter højt.
Som udgangspunkt var det ikke tanken, at hun skulle med til vores K-møder, fordi det ikke var nødvendigt, men det skulle hun, fordi hun har meget at byde ind med. Så selvom det beslaglægger fire timer om måneden, er det rigtig godt givet ud.
De 14 timer fordeler Lene over tre dage på kontoret, en hjemmearbejdsdag og en fridag – tilsat en masse fleksibilitet, så hun kan indrette sig efter sin rygskade, når den kræver, at hun må ligge ned. Hun har heller ingen aftenarbejde, er fritaget for catering- og værtinderoller og har – så vidt muligt – ingen hårde deadlines.
Inden Lenes start var timeantallet udfordrende at lægge sig fast på for hendes kommende leder. Måske var der arbejde til mere, men ville det være mere, end Lene kunne klare? Den vægtning skal man også hjælpe med at afklare. Dermed kræver det ifølge ham en større sensibilitet som leder at sætte de rette rammer ift. til medarbejderen på 37 timer, hvor man med rette kan forvente sig større elastik og fleksibilitet ved spidsbelastninger i hans øjne.
Personen i fleksjob kræver en mere løbende dialog. Har der været for meget, så må vi afspadsere eller jeg må overtage opgaver. Jeg har derfor skabt rum i min kalender til at tage over på pludselige opgaver. Det har jeg gjort meget ud af at imødekomme. Lene må altid skrive – på alle tider af døgnet, uddyber han.
At lede flere i fleksjob kræver struktur, men gevinsten er stor
Lene er ikke den eneste, som Martin har haft ansat i fleksjob. Engang var han leder for flere i fleksjob på samme tid. Selvom det stillede ekstra krav til nærvær og struktur fra hans side, er hans erfaringer med fleksjob mest af alt positive.
Han understreger dog, at hvis man overvejer at ansætte flere i fleksjob, kræver det noget ekstra – ikke kun af lederen, men også af de enkelte medarbejdere i fleksjob, når det hele skal gå op på kryds og tværs af timeantal, skånehensyn og fagligheder.
Det er langt overvejende positivt at have medarbejdere i fleksjob. Men man skal være bevidst om, at der er mange opmærksomhedspunkter, når man skal lede en gruppe af personer i fleksjob – og når de skal arbejde sammen, fordi de også skal være opmærksomme på de andres hensyn, forklarer han.
Ifølge ham giver det lederen et stort ansvar for at skabe gode rammer, være til rådighed for løbende dialog og være tydelig i forventningsafstemning. Til gengæld er der en helt særlig værdi ved personer i fleksjob.
Det har øget min opmærksomhed på den generelle trivsel og gode ting, der gavner os alle. Ikke fordi der er øget hensyntagen, men jeg er blevet mere opmærksomhed på, at der er en iboende sårbarhed i os alle, og at der skal være et rigtigt godt trivselsmiljø. Og vi skal huske at lave nogle ting sammen, så det skaber en god kultur, så fleksjobberne også føler sig som integreret del af fællesskab. Det er faktisk en gave, slutter han af.
Mød andre akademikere i fleksjob her…

Fleksjob åbner døren for højt kvalificeret arbejdskraft
Hos khAG skulle de ikke langt hen i samarbejdet, før det stod klart, hvor meget deres nye medarbejder kunne bidrage med i hendes otte timer om ugen.

Ph.d. på 12 timer løfter workshops hos Børns Vilkår
Da Børns Vilkår ville styrke deres udviklingsarbejde, fandt de løsningen i et fleksjob. For hos Mette Agger Eriksens chef er faglighed vigtigere end ansættelsesform.

Når ekspertise slår timetal: Fleksjob som den langsigtede løsning
Byggeriets Uddannelser søgte egentlig en studentermedhjælper på 15 timer, men endte med et fleksjob på 5,5 timer.
Kender du en god case?
Måske arbejder du selv i et fleksjob? Eller måske har du en ansat i fleksjob? Så hører vi meget gerne fra dig!
Jo flere ansigter vi kan sætte på, jo mere kan vi inspirere andre til at overveje en medarbejder i fleksjob.
Kontakt os her.
