Det eneste problem ved Ester Jess Marks fleksjob er, at de gerne ville bruge hende mere, fordi hun er dygtig til sit arbejde. På grund af kroniske smerter er hun dog nødt til kun at arbejde i 18,5 timer om ugen. Den livsomvæltning, som et fleksjob er, har til gengæld gjort hende til en endnu bedre studievejleder.


Både Stine Due Hansen og Ester Jess Mark er ”gamle i vejledningskredse”, så de kendte godt hinanden, inden de i juni 2023 blev ført sammen igen – nu som hhv. leder og medarbejder i Studievejledningen på Københavns Universitet (KU).


Dengang havde Ester været i sit (fastholdelses)fleksjob i over to år, så arbejdstid og opgaver var allerede skåret til hendes udfordringer. Det vil sige mindst mulig tid på tasterne og mest mulig tid med de studerende.


For på trods af flere ergonomiske tiltag forværres hendes kroniske smerter, hvis hun har for meget tid ved computeren. Af det store team som studievejledningen består af, er hun derfor den, der har flest samtaler med de studerende, som hun ”takket være” sine begrænsninger nu kan vejlede med endnu større eksistentiel dybde.


I Stines øje er det altså kun det lavere timeantal, der adskiller Ester fra de øvrige kollegaer.

Hun løfter meget af det samme som de andre og er en naturlig del af driften. Der er intet behov for at opfinde opgaver, da hun løfter og bidrager til kerneopgaven – bare i færre timer og med mindre mail og flere samtaler. Hun bidrager med høj værdi i det, hun gør, forklarer Stine.


Nye og mere administrative opgaver kan dog kræve lidt ekstra dialog, så de sammen sikrer sig, at det hænger sammen ift. belastningen af Esters arme.


Egen livsomvæltning kommer studerende til gode


Noget af det vigtigste hos studievejledningen er, at de skal være gode til at sætte sig i andres sted. Her står det klart for Stine, at Ester har en særlig evne til at vide, hvad det vil sige at have en fysisk funktionsnedsættelse.

Jeg har helt sikkert udviklet en større sensitivitet over for andres livskriser og udfordringer, og hvordan man kan navigere sig igennem, fordi jeg selv er kastet ud i en livsomvæltning. Jeg er opmærksom på, hvilke eksistentielle ting kan være på spil. Det gør, at jeg kan stille andre typer spørgsmål, end før jeg selv blev ramt, lyder det fra Ester.


Udover den øgede sensitivitet har hendes funktionsnedsættelse også medført en anden gevinst for de studerende.

Hun er også god til at hjælpe de studerende på den måde, at hun ikke tager ansvaret fra dem. Det, at hun ikke kan hjælpe dem så meget med tastearbejde, gør dem mere selvhjulpne, forklarer hendes chef.

Derfor var det også helt naturligt at overlade mere af SPS-arbejdet (specialpædagogisk støtte) til Ester, da hun selv kom og efterspurgte lidt mere komplekse vejledningssamtaler. Derfor er hun i dag også en del af universitets SPS-vejlederteam og fungerer som de studerendes første kontakt ind i Københavns Universitet. Herfra hjælper hun bl.a. med hvilke hjælpemidler, de kan søge om, hvilke muligheder de har for at tilpasse deres uddannelse til deres særlige behov og hvordan de kan trives i det med alt det, de nu kommer med.


Sygdom fjerner jo ikke, at man er et menneske, der har brug for at udvikle sig”

Ordene er Esters, for hun rammes på sin retfærdighedssans, når personer i fleksjob ikke er ligestillet mht. rettigheder. Og kompetenceudvikling og efteruddannelse er noget, som mange i fleksjob må kæmpe for at få adgang til og ofte får afslag på med henvisning til det lavere timetal.

Derfor er det også vigtigt for hende at fremhæve, at KU altid har været god til at udvikle sine medarbejdere, og at det ikke ændrer sig, selvom man kommer i fleksjob. Selvfølgeligheden er også tydelig at mærke, da vi bringer emnet op for hendes chef.

For at Ester er dygtig til sit arbejde, så skal hun jo også udvikles – også for at holde motivationen oppe. Det er jo både i arbejdspladsens interesse og i Esters. Vi kigger selvfølgelig på kurser, der matcher hendes timeantal, så der ikke følger en masse afspadsering i kølvandet.

Ester fordeler sine timer over fire dage. Hun har fri om onsdagen for at restituere og så arbejder hun som udgangspunkt hjemmefra om mandagen for at kunne indtænke restitution og træning, der ellers ikke går op pga. lang transport. Fordi de tilrettelægger ugen efter hendes behov, er der ikke mere fravær end hos hendes kolleger på fuld tid.

Litteratur

‌Bredgaard, T. and Holt (red.), H. (2025) Fleksjob og Arbejdsmarkedet. Kbh: Hans Reitzels Forlag

Mød andre akademikere i fleksjob her…

Når ekspertise slår timetal: Fleksjob som den langsigtede løsning

Byggeriets Uddannelser søgte egentlig en studentermedhjælper på 15 timer, men endte med et fleksjob på 5,5 timer.

Ph.d. på 12 timer løfter workshops hos Børns Vilkår

Da Børns Vilkår ville styrke deres udviklingsarbejde, fandt de løsningen i et fleksjob. For hos Mette Agger Eriksens chef er faglighed vigtigere end ansættelsesform



Fleksjob booster faglig bredde hos forskningsgruppe

Da Børns Vilkår ville styrke deres udviklingsarbejde, fandt de løsningen i et fleksjob. For hos Mette Agger Eriksens chef er faglighed vigtigere end ansættelsesform.